Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Bøjgaard: Disse fire kampe afgør grundspillet

Foto af DIU

TV 2 SPORTs kommentator mener, at fire kampe fordeler seedningerne til slutspillet.

Af

Der resterer stadig en del kampe i grundspillet af Metal Ligaen, men sat helt på spidsen, så bliver det realistisk ganske få kampe, der afgør det hele.

Det mener TV 2 SPORTs ishockeykommentator Jimmy Bøjgaard, som udpeger fire af de fem spilledatoer efter den kommende landsholdspause, som der, hvor det hele falder på plads.

- Der er en del indbyrdes kampe i top-7, som alle går direkte i slutspillet. Selvfølgelig tæller alle point, men spændingen koncentrerer sig omkring tre nedslagspunkter i top-5, mener Bøjgaard:

- Førstepladsen, tredjepladsen og fjerdepladsen, siger han og stiller de tre afgørende spørgsmål:

- Vinder Rungsted eller SønderjyskE grundspillet med fordelen af hjemmebane hele vejen i slutspillet, og hvor vinderen helt sikkert tager Play-In-holdet Herlev eller Odense?

- Bliver Aalborg eller Frederikshavn 3'er med muligheden for at vælge imellem to hold, og måske få en hjemmebane i semifinalen, hvis Rungsted eller SønderjyskE dummer sig i kvartfinalerne?

- Kan Esbjerg klemme sig i top-4 med kvartfinale på hjemmebane i kamp 1 og evt. kvartfinale 7?

Det er i Jimmy Bøjgaards øjne de eneste relevante spørgsmål tilbage i grundspillet, og dermed udpeger han følgende fire indbyrdes kampe, som ender med at afgøre det hele:

12/2 Frederikshavn White Hawks-Esbjerg Energy

19/2 Aalborg Pirates-Esbjerg Energy

22/2 Rungsted Seier Capital-SønderjyskE

24/2 Frederikshavn White Hawks-Aalborg Pirates

- Der er selvfølgelig flere andre kampe, som er vigtige for de pågældende hold.

- Men SønderjyskE skal formentlig f.eks. vinde i ordinær tid i Rungsted i næstsidste runde, og Frederikshavn og Aalborg kan i de indbyrdes kampe mod Esbjerg definitivt slukke håbet for Esbjerg om top-4.

- Vi er så langt nu, at der er for få kampe til at reparere nederlag i vigtige indbyrdes kampe, og de andre møder også Herlev og Odense, og får nok nogenlunde de samme point, siger kommentatoren, men holder dog stadig øje på alle kampe.

- Alle kampe med top-5-hold har betydning, og en kamp som SønderjyskEs i Odense i fredags, hvor topholdet meget let kunne have sat mere end ét point til, kan være en katastrofe for alle i top-5, så forudsætningen for, at de indbyrdes kampe direkte kan vende tingene, er, at man ikke dummer sig mod bundhold.

Alt synes således at handle om top-5, da Rødovre og Herning er langt efter, men dog også langt foran Herlev og Odense. 

- Alt udenfor top-5 er ligegyldigt. Rødovre og Herning kommer ikke i fare for slutspil, så Herlev og Odense mødes i Play-In, spår Bøjgaard.