Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Bøjgaard: Måske den bedste ishockeykamp jeg har set i år

Foto af Hockeytinget

TV 2 SPORT-kommentatoren var svært underholdt i aftes i Rungsted.

Af

- 1. og 2. periode er måske det bedste ishockey, der er spillet i år i Metal Ligaen og slutspillet.

Så markant er TV 2 SPORTs kommentator Jimmy Bøjgaard i sin vurdering af 5. semifinale i Bitcoin Arena i Hørsholm i aftes.

- Begge hold havde stor ære af kampen, og Frederikshavn var flere gange meget tæt på med dansende pucke foran Thomas Lillie, siger han, og storroser også hjemmeholdet.

- Hvilket tempo, stor kreativitet og indstillingen om konstant, at ville skabe noget. Det må man altså hylde, og det gælder begge hold. 1. periode tog 25 minutter, og blev spillet i et forrygende tempo.

- Et helt andet niveau, end vi har set hos nogle andre hold i slutspillet, og underholdningsværdien kan slet ikke sammenlignes med de øvrige serier, siger Bøjgaard om gårsdagens to hold.

6-0 på tavlen kan virke voldsomt, men det var misvisende, mener han.

- Frederikshavn var langt bedre med, men Rungsted havde lige det ekstra, og så gjorde omstændighederne det lidt større, end kampen var til.

- Rungsted havde tur og skarphed, Frederikshavn det modsatte. Lillie fandt lige det ekstra trods mange drilske pucke og styringer, mens Galansky ikke helt tog det, han plejer.

- Rungsteds offensiv hvirvlede lige lidt mere, og var effektive, mens det drillede lidt mere for Frederikshavn. Topspillerne gjorde en forskel. Olsson og Rosenthal med to mål og Persson, Sarault og de andre lige lidt skarpere end Spiro, Bumagin, Mitchell.

- Alle de fede små slutspilsdetaljer, som afgør på det her niveau. Virkelig en fremragende slutspils- og tv-kamp, og først ved 3-0 i slutningen af 2. periode punkterede den.

- Men faktisk først, da Rosenthal scorede til 4-0 fem minutter inde i 2. periode, siger Jimmy Bøjgaard, som derfor heller ikke tillægger den store sejr megen betydning.

- Den tæller for én og thats it. Det er klart lettere for Frederikshavn at håndtere, end at tabe med 0,6 sekunder tilbage i søndags i kamp 3. Vi kan sagtens stå med en kamp 7 på tirsdag, mener han.