Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Bøjgaard om tv-kampen: Rungsted kan vinde grundspillet - Aalborg kan sikre top-4

Foto af DIU

Spørger man aftenens tv-kommentator, så står der meget på spil i aftenens tv-kamp.

Af

- En vanvittig vigtig kamp om tre afgørende point i stillingen.

Sådan betegner TV 2 SPORT-kommentator Jimmy Bøjgaard aftenens tv-kamp mellem Rungsted Seier Capital og Aalborg Pirates.

- Der er ikke så mange point tilbage at spille om, men i alle vore tv-kampe for tiden, der er der tre afgørende point til stillingen, og det er selvfølgelig også derfor, at vi vælger de topkampe, siger Bøjgaard.

Han mener, at vi igen i aften får nogle svar, præcis som Esbjerg tirsdag aften på direkte tv formentlig blev hægtet af fjerdepladsen.

- På den korte bane blev de, men jo endnu ikke teoretisk, men de bliver definitivt sat af, hvis Aalborg tager de tre point i aften og holder forspringet på minimum otte point, lyder det.

Der er også god grund til at kigge på kampen med Rungsted-briller, for nok har Rungsted et forspring til SønderjyskE på fire point, og en kamp mere at spille, men netop i aften kan grundspilssejren enten sikres eller bringes i fare, mener han.

- Vinder Rungsted, så er de syv point foran og det smider de ikke. Selv hvis SønderjyskE vinder deres indbyrdes opgør på fredag, så er det fire point, Rungsted skal smide mod Herlev og Odense, og det gør de ikke. 

- Vinder Rungsted i aften, så kårer jeg dem som grundspilsvinder, men derfor er det en vigtig kamp. Det er sidste chance for en åbning af duellen om grundspilssejren og de fordele, der følger med, synes jeg.