Dårlig timing: Rasmussen brækker kravebenet inden Alps-debut

Vojens-knægten Frederik Rasmussen forlod denne sommer SønderjyskE Ishockey og fortsætter sin karriere i østrigsk hockey hos EHC Lustenau i Alpeligaen.
Nu er der dog kommet uheld til den 23-årige wing.
Et brækket kraveben har ramt Frederik S Rasmussen og han er dermed sat ud af spillet i de kommende måneder.
Absolut skidt timing inden den snarlige sæsonstart i Alps, hvor Rasmussen er udset til at skulle spille en ganske stor rolle hos EHC Lustenau.
Rasmussen skal opereres mandag - der skal naturligvis lyde god bedring herfra.

