Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Denne gang lykkedes comebacket: Grønvaldt og Co. udlignede

Foto af DIU

Frederikshavn White Hawks udlignede her til aften semifinaleserien mod Rungsted Seier Capital.

Af

Det så tungt ud med frederikshavnske briller, da gæsternes Tim Daly kort efter halvvejsmærket øgede til stillingen 1-3.

Men Frederikshavn fik smag for comeback i søndags, og igen i dag fik de udlignet til 3-3 - denne gang dog med den ret vigtige krølle, at de selv sørgede for det afgørende 4-3-mål.

Simon Grønvaldt trådte frem og sørgede for den vigtige scoring med under fem minutter igen, og den var nok til at sikre udligningen til 2-2 i semifinaleserien.

Dale Mitchell beseglede sejren i tomt mål under en sidste desperat Rungsted-satsning.

Forinden var det to Evan Jasper-træffere, begge assisteret af Dale Mitchell, der havde vendt 1-3 til 3-3.

William Boysen, kontroversiel hovedperson efter sin hårde tackling på ex-holdkammerat og nu skadede Mathias Røndbjerg i søndags, scorede vendelboernes første mål.

Hos Rungsted kom Rasmus Andersson, Tyler Fiddler og Tim Daly på måltavlen, men det rakte altså ikke til udbygning af føringen. Et væld af udvisninger kom i vejen, ikke mindst da de ellers havde fået kampen under resultatmæssig kontrol.

Hjemmebanerne har indtil videre holdt vand - nu skal Rungsted prøve at fortsætte udnyttelse af hjemmefordelen med seriens femte kamp på fredag i Bitcoin Arena i Hørsholm.

FR.HAVN WHITE HAWKS - RUNGSTED SEIER CAPITAL 5-3 (1-1, 2-2, 2-0)
04:43 0-1 Rasmus T. Andersson (ass. Persson, Bergman) PP
15:45 1-1 William Boysen (ass. Brady, Jasper)
26:27 1-2 Tyler Fiddler (ass. M.Jensen, Sarault)
32:09 1-3 Tim Daly (ass. Krag)
32:45 2-3 Evan Jasper (ass. Mitchell, Brady) PP
37:55 3-3 Evan Jasper (ass. Mitchell, Boysen) PP
55:26 4-3 Simon Grønvaldt (ass. Spiro, Bumagin)
57:54 5-3 Dale Mitchell (ass. Mølgaard) EN
Udvisninger:
FWH: 1x2, RSC: 8x2, 1x10 (Fiddler)
Skud: 32-33 (14-9, 8-15, 9-9)

1.723 tilskuere i Nordjyske Bank Arena.