Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Esbjerg blev sendt hjem: SønderjyskE tilbage i top 3

SønderjyskE slog Esbjerg med 2-0 fredag aften.

Af

SønderjyskE slog fredag aften Esbjerg Energy med 2-0 hjemme i Frøs Arena. 

Næsten 3700 tilskuere kunne se hjemmeholdet spille sig tilbage i top 3, mens gæsterne fra Esbjerg fortsætter den dårlige formkurve og - afhængig af aftenens resultater - ser ud til at være spillet ned på en 6. plads i Metal Ligaen. 

Efter en første periode med et tungt pres fra hjemmeholdet, men uden mål, så kom forløsningen i anden periode. 

Jeppe Vinther blev udvist for en uheldig delaying the game og så afregnede SønderjysKE ved kasse ét. 

Mike Little hakkede pucken ind bag Seldrup efter en pasning fra Anthony Nigro.

I tredje periode var det Esbjerg Energy, der havde flest forsøg mod mål. Galbraith tog dog godt fra i SønderjyskEs mål. En god oprejsning for Galbraith, der kom ud af kampen med 20 redninger og et clean sheet.

Kort inden Esbjergs storsatsning scorede SønderjyskE nemlig til 2-0. Med blot tre minutter igen af kampen.

Mads Lund med målet og aftenens anden assist til Anthony Nigro, der er i god pointform i disse uger. 

Esbjerg tog Seldrup ud til slut, men uden effekt i hverken den ene eller den anden ende af isen.

SønderjyskE – Esbjerg 2-0 (0-0, 1-0, 1-0)
35:53 1-0 Mike Little (ass Anthony Nigro)
57:17 2-0 Mads O. Lund (ass Anthony Nigro, Phil Lane)