Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

FEM SKARPE: Mike Daugulis får tæv på tennisbanen

Foto af Odense Bulldogs

Odense Bulldogs-angriberen beretter om sin sommer hjemme i smukke Vancouver.

Af

Vores sommerserie går videre, og depechen er i dag nået helt til smukke Vancouver, hvor den efterhånden mangeårige Metal Liga-spiller, Mike Daugulis, er hjemmehørende.

Den canadiske kriger, der har repræsenteret både Herlev, Rødovre og Rungsted, og som nu er på i gang med sit andet ophold på Fyn hos Odense Bulldogs, er i fuld gang med forberedelserne til den nye sæson.

Vi fangede 33-årige Daugulis, der går ind til sin 10. sæson i Metal Ligaen, til fem skarpe.

Sidste sæson er nu kommet på god afstand - hvordan ser du tilbage på den?

Sidste sæson var hård resultatmæssigt, men alt i alt føler jeg, at det var en meget produktiv sæson. Alle forblev positive sæsonen igennem, og det var godt at komme til hallen hver dag, for alle kom med god attitude og med arbejdshandskerne på.

Holdet udviklede sig igennem sæsonen i takt med, at alle de unge fik mere og mere erfaring. Det kunne vi virkelig se, da vi nåede til play-in-kampene mod Herlev, hvor vi spillede vores bedste hockey i sæsonen, men vi manglede lige det sidste i nogle meget tætte kampe.

Hvor og hvordan tilbringer du din sommer?

Jeg har været hjemme i Vancouver og Whistler til sommertræningen med den samme gruppe gutter ved Factory Hockey. Det har været godt, for vi er i træningslokalet hver morgen og på is to gange om ugen.

Min kone fik fri fra sit arbejde i Odense, og hun er herovre nu. Vi har været på en fed road trip igennem USA og ned til San Francisco, over til Las Vegas, op igennem Zion National Park i Utah og så tilbage til Vancouver.

Lige nu er jeg tilbage i træningslokalet, hvor jeg intensiverer træningen, for nu er sæsonen lige rundt om hjørnet, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang igen med drengene.

Arbejder du med noget specifikt i din sommertræning?

Jeg arbejder altid på at bygge en portion styrke på henover sommeren, ligesom jeg også gerne vil forbedre fart og eksplosivitet.

Denne sommer har vi også tilføjet en masse cardiotræning til vores sessioner, hvilket jeg tror vil gøre en stor forskel. Træningerne på is er gavnlige i forhold til stokteknikken og også udholdenheden på isen. Og så arbejder jeg fortsat med min fleksibilitet med en masse lækre yoga-sessioner.

Samtidig er der en masse fantastiske vandreture her i området, og så bliver jeg kørt ud af banen af min bror i tennis, hvilket også er god træning.

Hvordan ser du din egen rolle på holdet næste år?

Jeg vil betegne mig som en af 'de ældre spillere' lige nu, men der er jo stadig en chance for, at der bliver skrevet med en, der er ældre end mig...

Men jeg forventer at kunne hjælpe med lederskab, da jeg tilfører en høj arbejdsmoral dag ud og dag ind på og udenfor isen. Da jeg var yngre, havde jeg en masse erfarne spillere omkring mig, og som hjalp med at vise mig, hvordan man agerer professionelt, og sådan forsøger jeg altid selv at vise vejen. Jeg vil også gerne bidrage til holdet med en masse fysisk spil med mine tacklinger, blokkede skud i defensiven og undertalsspillet og ved at gå hårdt på mål.

I næste sæson er der 48 grundspilskampe og intet play-in. Hvad er dit syn på de ændringer?

Det bliver meget interessant med kampen om slutspilspladserne, og det er naturligvis vores mål til at starte med. Jeg synes selv, at 48 kampe er et godt antal. Det er altid fedt at spille flere kampe - det er jo derfor, at vi spiller hockey. Jeg er sikker på, at fansene heller ikke beklager sig.