Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Første nye udlænding i Frederikshavn: Svensker med stor SHL-erfaring

34-årige Anders Eriksson er ny mand i Frederikshavn, meddeleler klubben fredag aften.

Af

Frederikshavn White Hawks har landet en vigtig brik til den kommende sæson.

Faktisk en mand, som med sin centerposition får en absolut nøglerolle på White Hawks-holdet.

Fredag aften meddeler selskabet bag eliteholdet i Frederikshavn, Elite Nord Frederikshavn A/S, at 34-årige Anders Eriksson fra Sverige ankommer på en 1-årig kontrakt.

Klubben beskriver ham som en meget stærk to-vejs centerspiller, der er god i både powerplay og boxplay.

- Vi får en meget erfaren spiller til Frederikshavn, der samtidig er en ledertype der altid går forrest til træning og i kamp. Han er en god playmaker, og meget stærk på faceoff, lyder det fra klubben.

Anders Eriksson har optrådt i fem sæsoner i SHL, hvor han har spillet for Väsjö Lakers og Ôrebro. Sidstnævnte rykkede han op med i 2013, og spillede fire sæsoner med i den bedste svenske liga. 

De seneste to sæsoner har han optrådt for Lausitzer Füchse i DEL 2, hvor han leverede over 100 point. I den seneste sæson var han kaptajn for det tyske mandskab. 

- Anders Eriksson er stadig sulten, og hans store erfaring kommer uden tvivl vores unge trup til gode. Vi glæder os rigtig meget til at byde Anders velkommen til Frederikshavn i løbet af sommeren, og håber I vil tage godt imod ham, skriver klubben.

Det er den første nye udlænding, som Frederikshavn White Hawks dermed har fået på plads.