Frederiksen udelukker andre danske klubber: Kigger mod Europa
Christopher Frederiksen spiller ikke for andre danske klubber end White Hawks i den kommende sæson.
Af Mikkel KøhlerDen 25-årige forward Christopher Frederiksen har ikke kontrakt for den kommende sæson endnu.
Nu slår han dog fast, at han overvejer sine muligheder efter to stærke sæsoner i Frederikshavn White Hawks. Frederiksen afviser at spille for andre danske klubber end Frederikshavn i den kommende sæson, men erkender, at udlandet kan være en mulighed for ham.
- Det, jeg kan sige er, at hvis jeg spiller i Danmark i næste sæson, så spiller jeg i Frederikshavn.
- Men jeg holder mine muligheder åbne og ser situationen an i Europa, siger Frederiksen mandag til Hockeytinget.
Frederiksen har ikke tidligere spillet i udlandet og efter 43 point i 47 kampe i den forgangne sæson, så kan det være muligt for Frederikshavneren at få et eventyr udenfor landets grænser nu.
Frederiksen har spillet hovedparten af karrieren Frederikshavn - kun afbrudt af en periode fra 2014-2018 hos Aalborg, hvor han både nåede at spille U20-hockey, lidt division og mere end 150 kampe for Aalborg Pirates.
LÆS OGSÅ: Grønvaldt bliver i Esbjerg: Skrev to-årig kontrakt
LÆS OGSÅ: FÅ OVERBLIKKET: Så mange støttebilletter har holdene solgt