Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Giftig Pirates-duo havde delte meninger efter sejr over Bulldogs

Mikkel Højbjerg og Julian Jakobsen havde delte meninger om kampen mod Odense Bulldogs, da de snakkede med Nordjyske efter opgøret.

Af

Aalborg Pirates besejrede Odense Bulldogs 4-3, men det var slet ikke uden problemer. 

Tadeas Galansky stod en flot kamp nede i Odense-målet.

Odense Bulldogs var samtidig kyniske og straffede Aalborgs fejl.

Mikkel Højbjerg blev hattrickhelt, men han var ikke tilfreds med indsatsen fra Pirates-holdet.

Vi kan langt fra være tilfredse med, at vi først vandt efter forlænget spilletid, men vi er selvfølgelig glade for sejren, nu når det blev så tæt, fortalte han til Nordjyske.

Pirates-kaptajn Julian Jakobsen var noget mere tilfreds med indsatsen.

- Jeg synes, at vi viste en masse rigtig gode ting under den her kamp. De fik et par heldige mål, mens vi havde svært ved at få den forbi Tadeas Galansky, lød det fra Julian Jakobsen til Nordjyske.

Kaptajnen mener, at Aalborg-holdet skal blive endnu bedre til at være skarpe foran mål.

- Vi manglede simpelthen noget kynisme, og det er noget, som vi har snakket om, for det er et evigt tilbagevendende problem. Vi skal ind foran mål og vise noget mere sult. Havde vi gjort det, så havde vi også lavet tre, fire eller fem mål mere, sagde Julian Jakobsen til Nordjyske.

Næste opgave for Aalborg Pirates er på tirsdag, hvor de skal en tur til Vojens for at møde SønderjyskE.