Godt nyt for Bulldogs: Henry Hardarson er tilbage på isen

Henry Hardarson er tilbage på isen efter en skadespause, fortæller Ole Nielsen.
Af Emil Mozart HansenÅrets første hjemmekamp for Odense Bulldogs blev ikke en kamp, som mandskabet fra Fyn vil huske.
De blev besejret 1-7 af Esbjerg Energy og samtidig blev holdets profil, Henry Hardarson, skadet og har siddet ude lige siden.
Nu er der dog godt nyt for Odense Bulldogs og ikke mindst Henry Hardarson, for forwarden er vendt tilbage på isen igen.
Det fortæller administrerende direktør hos Odense Bulldogs, Ole Nielsen, til Metal Ligaens hjemmeside.
- Henry er heldigvis tilbage på isen nu. Vi tester ham for at se, hvor meget han kan holde til og forhåbentlig kommer han snart tilbage i kamp også.
Læs hele historien HER.
26-årige Henry Hardarson har spillet 30 kampe i denne sæson. Han har lavet 13 point. Det er blevet til syv scoringer og seks målgivende afleveringer.

