Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Grimt uheld: Mathias Lehmann er på benene efter uhyggelig episode

Mathias Lehmann røg med hovedet direkte ind i banden mod Herning Blue Fox, men han er sluppet godt fra uheldet.

Af

Tiden var ved at løbe ud i Kvik Hockey Arena tirsdag aften, hvor Rungsted var ved at køre en solid sejr over Herning i hus.

Kampens slutning blev dog ramt af en uhyggelig episode, da Rungsteds Mathias Lehmann røg med hovedet direkte ind i banden.

Forwarden forsøgte at gennemføre en tackling, men den kom han helt skævt ind i, da han mistede et skøjteskær og derfor bragede ind i banden.

Mathias Lehmann lå bevidstløs på isen i længere tid, hvor han modtog behandling, indtil han blev båret ud og kørt til sygehuset i Herning.

Her modtog han behandling og genfandt bevidstheden, hvilket betød, at han kunne køre i bus med holdkammeraterne tilbage til Sjælland.

Kampens sidste sekunder blev ikke spillet, da begge hold var enige om, at kampen var afgjort og ingen ville forhaste behandlingen af Mathias Lehmann.

Rungsted Seier Capital vandt kampen 5-1 over Herning Blue Fox.