Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Herning Blue Fox-ledelsen skal i tænkeboks: Vi kigger på trænerposten

Foto af Daniel André Stentz

Ledelsen i Herning Blue Fox skal evaluere på 20/21-sæsonen.

Af

Herning Blue Fox-mandskabet gik på sommerferie fredag aften.

Der tabte de deres fjerde kvartfinale-kamp i træk til SønderjyskE.

Det kostede et exit i årets slutspil og nu venter der en lang pause for Herning Blue Fox-spillere og ledere.

Pausen skal dog bruges på at evaluere den netop overståede sæson. Ledelsen i Herning Blue Fox skal have drøftet en del.

Det bekræfter formand for Herning Blue Fox, Claus Sørensen, til Herning Folkeblad.

Et af de områder, som ledelsen kigger på, er trænerposten, som Ben Cooper har taget sig af siden 2019.

- Trænerposten er én af dem, vi skal kigge på. Vi regner indtil videre med at fortsætte med Ben, men vi skal naturligvis have afstemt forventninger og krav til hinanden, herunder i forhold til de forandringer, der er påkrævet.

- Men der er ikke truffet en beslutning om hverken det ene eller det andet endnu. Vi evaluerer grundigt, lyder det fra Claus Sørensen.

Læs hele interviewet HER.

Herning Blue Fox blev nummer fem i årets grundspil, hvorefter de tørnede sammen med SønderjyskE i slutspillet.

Der fik de en ordentlig lussing med fire nederlag i fire kampe.

Klubben kom heller aldrig med i sæsonens Final 4-stævne, hvilket vil sige, at ambitionen om en pokal aldrig blev en realitet.