Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Landsholdssamling og kamp mod Pressen er aflyst

Smitten med covid-19 hos ligaspillere, aflyser landsholdssamlingen med to testkampe.

Af

Landsholdets kommende samling er aflyst.

Årsagen er covid-19-smitten i de tre ligaklubber, Herlev, SønderjyskE og Herning, hvor i alt 11 spillere er ramt, hvoraf otte spillere er fra Herlev Eagles.

Det betyder samtidig, at de planlagte kampe mod U25-landsholdet og Pressens Hold, aflyses.

U25-landsholdet får dermed sin første samling aflyst, mens genoplivelsen af de tidligere store kampe mellem landsholdet og Pressens hold, aflyses i denne sæson. 

Den kamp var planlagt direkte på TV 2 SPORT i prime time lørdag aften den 7. november.

Landsholdet mod Pressens hold var sat til Rungsted torsdag den 5. november.

- Lige nu er Metal Ligaen den primære arbejdsplads for vores ishockeyspillere i Danmark, hvis sporten skal holdes i gang på højeste niveau.

- Vi vil gerne beskytte vores spillere i Metal Ligaen så godt som overhovedet muligt og finder det svært at retfærdiggøre nødvendigheden i kampen i den situation landet befinder sig i.

- Derfor ser vi ingen anden udvej end at aflyse samlingerne for både landsholdet og U25-landsholdet i november breaket, siger ligachef og General Manger for landsholdholdene Kim Pedersen i en pressemeddelelse fra Danmarks Ishockey Union.  

- Det ærgrer os, men vi skal selvfølgelig have respekt for forholdene og på at begrænse smitten. Vi havde set frem til at få samlet U25-landsholdet for første gang, og kampen mellem landsholdet og ligaens imports var en kamp med høj spændingskaliber.  

- Vi fortsætter vores protokol med at Covid19-teste Metal Liga-spillerne en gang om ugen  - også i landsholdspausen i november således at evt. smittebærere kan identificeres og isoleres, siger han.

Ligaforeningens formand, Klaus B. Rasmussen, tilføjer:

- Lige nu kæmper ishockeyen og resten af den professionelle sport herhjemme en hård kamp for overlevelse og vi er i konstant modvind.

- Derfor er vi tvunget til at tage så mange forbehold og så meget ansvar som nødvendigt for at kunne gennemføre Metal Ligaen.

- Jeg er helt på linje med ledelsen i DIU omkring dette; vores primære fokus lige nu er på arbejdspladsen Metal Ligaen og derfor må vi desværre aflyse landsholdets to kampe i november, som vi ellers havde set frem til, siger han.

DIU vil – når tingene forhåbentlig igen bliver mere normale i næste sæson – arbejde videre med konceptet omkring en All Star Event der bl.a. skal indeholde en kamp mellem et udvalgt All Star hold og det stærkest mulige Seniorlandshold, oplyses det.