Rosenthal tæt på vild rekord: Jagter Macijevski og Blaine Down

Nikolaj Rosenthal er tæt på ligarekorden for flest slutspilsmål.
Af RedaktionenHvor har han været skarp foran målet, Nikolaj Rosenthal. Med sit mål til 1-0 i søndagens kamp mod SønderjyskE kom Rosenthal op på ikke færre end 14 træffere i indeværende slutspil.
Det er næstflest af alle på en sæson siden statistikkens pålidelighed startede i dansk ishockey i 2002 - for 17 slutspil siden.
Rosenthals 14 mål er blot ét mål færre end canadieren Blaine Down præsterede for Herning i 2008 og Aleksandr Macijevski præsterede for Odense Bulldogs i 2002.
Rosenthal har allerede overgået store navne som Eric Bertrand, Thomas Spelling og Ronny Larsen. Med et mål mere vil 27-årige Rosenthal tangere rekorden og med to mål mere vil han altså blive all time rekordholder i slutspilsmål på én sæson. Imponerende.
Flest mål på ét slutspil 2002-2019
Blaine Down 15 mål, Herning Blue Fox 2008
Aleksandr Macijevski 15, Odense Bulldogs 2002
Nikolaj Rosenthal 14, Rungsted Seier Capital 2019
Miko Suvanto 14, Herning Blue Fox 2003
Nicolas Monberg 14, Rungsted 2003
Thomas Spelling 13, SønderjyskE 2014
Bryan Marshall 13, Herning Blue Fox 2011
Kevin Marsh 13, Herning Blue Fox 2006
Brock Hooton 12, SønderjyskE 2012
Eric Bertrand 12, SønderjyskE 2008
Ronny Larsen 12, AaB Ishockey 2006
Ronny Larsen 12, AaB Ishockey 2004

