RUSSELL SKRIVER UNDER: NHL-aftale hos Edmonton Oilers
Patrick Russell forlænger i sin canadiske klub, Edmonton Oilers - På en NHL-kontrakt.
Af Mikkel KøhlerEdmonton bekræfter tirsdag, at Edmonton Oilers-organisationen forlænger for endnu en sæson med den danske forward Patrick Russell. Endnu engang på en NHL-aftale.
Russell var free agent før dagens underskrift blev sat, så det er en stærk milepæl for danskeren.
Russell spillede i sidste sæson primært hos AHL-holdet Bakersfield Condors, men nåede også sin debut i NHL.
26-årige Russell spillede seks kampe i NHL for Edmonton, hvor han den 17. november fik sin debut i det fine selskab mod Calgary Flames.
Nu viser klubben så, at de tror på Russell og skriver for et år.
Russell er i alt noteret for 187 AHL-kampe for Bakersfield over tre sæsoner. Her er det blevet til 84 point.
Det er planen, at Russell i den kommende sæson skal være en del af NHL-truppen. Han starter altså ikke på med AHL-gruppen i Bakersfield.
Hvor mange kampe eller hvor meget fast spilletid det bliver til i NHL er nu kun op til danskeren selv.
The Great 🇩🇰 had a career season in 2018-19 with 18 goals and 40 points. He also was one of five to make their @NHL debuts this season. #Condorstown pic.twitter.com/6cz1uw9S4v
— Bakersfield Condors (@Condors) 11. juni 2019