Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Frederikshavn holder liv i fjerdeplads-drømmen efter Topholt-show mod Esbjerg

Foto af Daniel André Stentz

Frederikshavn White Hawks slog Esbjerg Energy på hjemmebane.

Af

Gorm Topholt var flyvende for Frederikshavn White Hawks, da de vandt 4-2 over Esbjerg Energy søndag eftermiddag.

Forwarden var involveret i tre ud af de fire scoringer og havde en stor andel i, at hjemmeholdet trak sig sejrrigt ud af dagens opgør.

Det var en tæt affære i Nordjyske Bank Arena, hvor de to hold fulgtes ad til tredje periode.

Der trak Frederikshavn White Hawks fra med to scoringer og kunne dermed gå fra isen med alle tre point.

Sejren til hjemmeholdet betyder, at de holder liv i drømmen om at nå fjerdepladsen i tabellen.

SønderjyskE tabte til Rungsted Seier Capital og dermed har høgene kun et halvt point op til sønderjyderne. 

Det samme har Herning Blue Fox. Dem møder Frederikshavn White Hawks i sidste spillerunde.

Der er lagt op til en nervepirrende afslutning, hvor kampen om fjerdepladsen er i fokus.

Det er nu også slået fast, at Esbjerg Energy ender på tredjepladsen i grundspillet og de skal derfor møde sjettepladsen.

Det kan enten blive SønderjyskE, Frederikshavn White Hawks eller Herning Blue Fox.