Herning henter ny dansk profil: Kristian Jensen er på plads
Kristian Jensen skifter Frederikshavn ud med Herning.
Af Lars JohansenHerning Blue Fox fortsætter med at opruste med danske profiler. Ovenpå tilgangen af Mathias Bau Hansen er nu også Kristian Jensen på plads i Blue Fox-trøjen.
Den 24-årige fynbo har her sat sin underskrift på en kontrakt for de kommende to sæsoner.
- Kristian Jensen er en virkelig dygtig spiller der givet vil passe rigtigt godt ind på vores hold. Han bibringer på trods af sine 24 år en masse erfaring med 236 Metal Liga kamp fra både Odense, SønderjyskE og sidst Frederikshavn. Her har vi selv set prøver på hans kompetencer, og med sine 186 cm og godt 100 kg. vil han også komme til at bringe en vigtig fysik ind i vores spil, fortæller Herning-sportschef Martin Struzinski.