Hockeyfest i Herning: Første slutspilskamp er gratis
Herning inviterer til gratis playoff-hockey!
Af RedaktionenFørste hjemmekamp i slutspillet skydes i gang med en hockeyfest af de store, det skriver Herning Blue Fox på klubbens hjemmeside onsdag.
Takket være en lang række sponsorer på heden er der nemlig fri entré for alle til den anden kvartfinale, som spilles søndag den 10. marts kl. 15.00.
Og jo flere jo bedre i KVIK Hockey Arena. Sponsorerne betaler nemlig et beløb pr. tilskuer.
Fri entré gælder for alle ståpladserne i arenaen, og man skal blot møde op på kampdagen - gerne i god tid!
Også Odense Bulldogs har lavet et lignende tiltag til deres hjemmekamp mod Herlev i play-in fredag.
Danmark har hockeyfeber frem mod årets slutspil og klubberne kan forvente flotte tilskuertal, hvis de fortsætter velvilligheden til at imødekomme fansene på denne måde!