Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Hvem har været de største bisser i dette årtusinde?

Især to navne skiller sig markant ud på listen.

Af

Det er ikke kun i gamle dage, at Metal Ligaen havde karismatiske og hårdtslående spillere på isen. Det har den danske liga også budt på i dette årtusinde.

Vi her sommeren på at se på udvisningslistens top 10 for dette årtusinde (2000-2001 og frem). Her er der i den grad en spiller, som skiller sig ud, når man taler om den danske ligas ultimative udvisningskonge. Du har måske allerede gættet det – det er nemlig canadiske Luke Sellars.

Luke Sellars kom til Rødovre Mighty Bulls i løbet af 2006-2007 sæsonen. Selvom han kun nåede at spille 25 kampe i grundspillet for Rødovre, så blev det alligevel til intet mindre end 246 udvisningsminutter og en samlet førsteplads på alle tiders udvisningsliste i den bedste danske ishockeyrække til den canadiske back.

Sellars rekord var dog tæt på at blive slået i 2015-2016 sæsonen, da Dale Mitchell i sin anden sæson i Metal Ligaen for alvor slog sit navn fast. Foruden 77 point leverede Mitchell 236 udvisningsminutter i grundspillet.

Mitchell er i øvrigt også den eneste spiller, der optræder to gange på denne top 10-liste.

Der er faktisk kun tre spillere, der siden årtusindskiftet har rundet 200 udvisningsminutter i løbet af grundspillet. Den tredje spiller er også canadier. Det var EfB Ishockeys kaptajn, Mike Egener, der i sin eneste sæson i Danmark var en flittig gæst i straffeboksen. Her blev det i alt til 235 minutter til den hårde canadiske back.

Kun en dansker i top 10

Faktisk finder vi kun en dansk spiller på listen over de 10 mest udviste spillere i dette årtusinde.

Vi skal også helt tilbage til årtusindskiftet for at finde et dansk islæt på listen. Det var Nicolai Clausen, der i 2000-2001 sæsonen indkasserede 195 minutter i 44 kampe for Rungsted Cobras.

Clausen er i øvrigt også den næste dansker på listen, hvor han med 156 minutter i den efterfølgende sæson tager 13. pladsen.

Top 10 over flest udvisningsminutter på en sæson siden år 2000

1 – Luke Sellars, Rødovre Mighty Bulls (06-07) – 246

2 – Dale Mitchell, Odense Bulldogs (15-16) – 236

3 – Mike Egener, EfB Ishockey (11-12) – 235

4 – Nicolai Clausen, Rungsted Cobras (00-01) – 195

5 – Brendan Connolly, Rungsted Seier Capital (16-17) – 186

6 – Petr Kalus, Herning Blue Fox (14-15) – 178

7 – Philippe Paquet, Rungsted (14-15) – 168

8 – Dale Mitchell, Odense Bulldogs (14-15) – 162

9 – Tobias Holm, AaB Ishockey (06-07) – 161

10 – Nathan Lutz, Rødovre Mighty Bulls (07-08) – 160

Mitchell sidder på tronen

Tæller man både grundspil og slutspil med, ja, så er det faktisk ikke Luke Sellars, der topper listen.

Så sidder Dale Mitchell sikkert på tronen som den danske ligas største bisse siden år 2000.

I 2015-2016 sæsonen løb Mitchells total op på hele 281 minutter - 29 foran Sellars.