INDEN FINALE #2: Tre spørgsmål, der kan afgøre søndagens kamp

Tre sprængende punkter, der kan være definerende, når SønderjyskE tager imod Rungsted i finale #2 søndag eftermiddag.
Af Mikkel KøhlerRungsted tog finaleseriens første stik fredag aften på hjemmebane, da de scorede det afgørende mål midtvejs inde i anden overtidsperiode og vandt med 4-3.
Søndag klokken 14:00 går det så løs i finale to i Frøs Arena i Vojens.
Her er tre spørgsmål, vis' svar kan være definerende for kampens udfald.
Hvilken topkæde stepper op? Rungsted tog første stik
Store kampe er - som regel - for de store spillere. Derfor er kampen mellem Rungsted og SønderjyskE's topkæder mere end interessant at følge. Selvom SønderjyskE's taktik lykkedes flot fredag, så vandt Rungsted. Dette skyldes ikke mindst samlet set 8 point af Seier Capitals' førstekæde.
SønderjyskE's ditto leverede bare ét point i Hørsholm og det er ganske enkelt for lidt, hvis man skal vinde en finalekamp. Kan Pelley, Marinaccio og co. melde sig ind i serien søndag?
Danskerne tæt på igen: Smal finsk sejr i Vojens
Skal SønderjyskE længere frem på isen på hjemmebane?
SønderjyskE spillede en vanlig omgang god, defensiv hockey i Rungsted. Det var tydeligt svært for grundspilsvinderne at nedbryde SønderjyskE's førstepres og skabe store chancer.
Det lykkedes dog til slut og man vandt med sine store offensive kvaliteter.
Nu er SønderjyskE tvunget til sejr hjemme, så vil træner Mario Simioni mon sende sine tropper længere frem på isen? Et taktisk træk, der kan spille en stor rolle.
Operationen lykkedes for SønderjyskE fredag, men patienten døde, så tweaker man mon indgangsvinklen hjemme i Frøs Arena?
Hvilket holds marginalspillere stepper op?
Fra marginalspillere til matchvindere: I det første opgør var Jordan Pietrus placeret i SønderjyskE's fjerdekæde, men præsterede to flotte mål. Alle kender profilerne for henholdsvis Rungsted og SønderjyskE, men hvem får tredje - og fjerdekædespillerne i gang?
Det kan blive særdeles afgørende søndag!

