Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Klar besked: Dale Mitchell vil fjerne bronzekampene

Foto af DIU

De er til evig diskussion i hockeykredse, de kære bronzekampe. Dale Mitchell så dem gerne fjernet.

Af

I skyggen af aftenens åbning af DM-finalerne, så er der også hockey i Bentax Isarena i aften, hvor første kamp af to om bronzemedaljerne spilles.

Aalborg Pirates tager imod Frederikshavn White Hawks om den sidste kamp på podiet. Og netop bronzekampene har været til evig debat.

Frederikshavn-profilen Dale Mitchell kan ikke se deres berettigelse.

- Det er en kamp mod rivalerne, så den er vigtig uanset om det er en træningskamp eller om bronze. Hvad angår selve kampen, som alle har snakket om, så er der ingen grund til at spille de kampe om bronze længere, siger Dale Mitchell i et interview med Kanal Frederikshavn.

- Det er nemt at lave den justering og fjerne de kampe.

Uagtet udfaldet af de to kommende bronzekampe, så er den canadiske ligaprofil ikke i tvivl om, hvem bronzemedaljerne retmæssigt tilhører.

- I mine øjne er vi allerede treer. Vi endte højere i stillingen, og vi fik flest point i de indbyrdes kampe. Det ændrer to kampe ikke på, lyder beskeden før aftenens første kamp.

Startskuddet lyder klokken 19.30 - og i morgen er der afgørende returmøde i Nordjyske Bank Arena lidt længere nordpå.