Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Klare ambitioner hos ny Pirates-forward: Jeg er kommet for at vinde

Ben Duffy er kommet til Aalborg Pirates for at vinde trofæer, fortæller han til Pirates TV.

Af

Aalborg Pirates offentliggjorde forleden en ny forstærkning til truppen i form af canadiske Ben Duffy.

Han venter stadig på, at han kan trække Aalborg Pirates-trøjen over hovedet og spille kamp, da papirarbejdet er ikke faldet helt på plads.

Her til aften blev han interviewet af Pirates TV, hvilket gjorde os lidt klogere på den 28-årige center.

Til Pirates TV fortæller han:

- Det er skønt at være her. Jeg har hørt mange gode ting om Aalborg. Byen er flot og holdkammeraterne er klasse. 

Ben Duffy kommer til Aalborg med en klar ambition. Han vil vinde trofæer med klubben.

- Jeg kendte til klubbens historie og succes med at vinde, hvilket er årsagen til, at jeg er kommet.

Han skal forstærke Aalborg Pirates-holdet i den offensive zone, hvor han er kendt for at kreere mange point.

- Jeg vil beskrive mig selv som en hurtig offensiv spiller. Jeg bidrager med mål og skaber chancer - især i powerplay.

Han venter stadig på, at han får debut i Metal Ligaen, hvilket er udsat grundet papirarbejde.

- Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg kan spille. Det er klubben, der skal have det sidste papirarbejde på plads.

Det forhindrer ham dog ikke i at holde sig igang til træning.

- Jeg arbejder dog hårdt til træning, så jeg er klar, så snart, jeg kan spille kamp.

Ben Duffy har fået trøjenummer 16 hos Aalborg Pirates.