Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

KLUMME: Hold Herning og Frederikshavn klar til Final4

Foto af Hockeytinget

- Hvis Final4-hold sættes ud med corona, så bør de næste hold i rækken træde ind, skriver ishockeykommentator Jimmy Bøjgaard i denne klumme.

Af

SønderjyskE-Rungsted og Esbjerg-Aalborg.

Det er Final4-semifinalerne fredag den 29. januar kl. 17 og 20 live på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY fra Bentax Isarena i Aalborg.

Men hvis nu der opstår corona hos et af de fire hold, så bør turneringsarrangøren DIU forberede sig ved at gøre Herning til førstereserve, og også holde Frederikshavn i venteposition. Hvis nu.

De to hold sluttede a point som 5'er og 6'er i Final4-kvalifikationen, men med Herning som bedst indbyrdes.

Foreløbig har vi set corona sætte tre hold ud af spil i denne sæson - Herlev, Herning og netop nu Rødovre.

Coronaprotokollen træder i kraft, når der er syv eller flere smittede spillere på et hold.

Man må forvente, at et eller flere hold yderligere vil blive ramt, og sker det for et af de fire Final4-hold, så bør man hente et reservehold ind.

Det er værd at notere, at de fire hold til pokalfesten i Aalborg, alle er blandt de seks hold, der endnu ikke har været sat ud af spil.

Derfor bør man handle, for det ville være ærgerligt, ikke at kunne gennemføre alle tre kampe i turneringen, når nu man har sat det hele op.

Det vil også koste en tv-kamp, og dermed timers tv-eksponering for navnesponsoren Dansk Metal.

Og så er der selvfølgelig det sportslige i, at et hold eventuelt går direkte i finalen.

Om det på dagen for en finale vil være en fordel eller ulempe, er svært at sige, men et sådant hold vil i hvert fald møde mere friske op til finalen.

Men nu er årets Final4 formentlig uden tilskuere, og kogt ned til en tv-fest med branding, eksponering, fan-aktiviteter og andre ting rundtom, og meget af det online, så lad os ikke risikere, at rundt regnet ni timers live-eksponering bliver skåret ned til en eller måske ingen semifinaler, hvis coronaen kommer hårdt tilbage sidst i januar.

For god ordens skyld - stillingen i årets Final4-kvalifikation (efter 16 runder):

1 Rungsted Seier Capital, 38,5 point

2 Esbjerg Energy, 32,5 point

3 Aalborg Pirates, 30 point

4 SønderjyskE, 26 point

5 Herning Blue Fox, 22,5 point

6 Frederikshavn White Hawks, 22,5 point

7 Herlev Eagles, 16,5 point

8 Rødovre Mighty Bulls, 12,5 point

9 Odense Bulldogs, 12 point