Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

KLUMME: - Jeg er ikke fan af dette slutspil

Mike Larsen skriver i sin klumme, at han ikke er vild med Ligaforeningens beslutning fra i går. Og kan der ikke spilles slutspil, så skal Aalborg kåres som mester.

Af

Slutspillet er udsat på ubestemt tid lød meldingen fra Ligaforeningen mandag eftermiddag, da de ni direktører havde snakket sammen omkring det forestående slutspil, og hvad man gør i forhold til Covid-19 virussen.

Lad mig være helt ærlig - jeg er ikke fan af det "slutspil", som man laver, hvis virussen kommer på tilbagetog, og det bliver muligt at spille ishockey med tilskuere i hallen.

Man har valgt at spille et "slutspil", hvor man spiller alle mod alle på hjemme- og udebane, hvor top4-holdene får den fordel af 4-3-2-1 point, mens 5-8 starter på 0 point.

Jeg er på ingen måde økonom, og kan ikke udtale mig om de økonomiske ting i sådan et slutspil, men det virker til, at det favoriserer holdene 5-8, da de vil få syv kampe på hjemmebane med masser af tilskuere og salg i boderne, mens top4 holdene lader til at tage til takke med færre hjemmekampe.

Er det fair, at de hold, der har kæmpet hele sæsonen og kommet i top-4 ser ud til at blive straffet på pengepungen for det? Det synes jeg ikke.

Hvor er den fordel som bl.a. Aalborg og Herning har tilspillet sig gennem hele sæsonen gennem hårdt arbejde på isen og i træningslokalerne? Nuvel, man starter på fire og tre point, men er en hjemmebanefordel gennem store dele af slutspillet ikke mere værd?

Jeg har kigget lidt på modeller, som jeg ser som alternativer til den struktur, som ligaforeningen har vedtaget mandag eftermiddag.

Ændre slutspillet til bedst-af-5 serier

Det nuværende forslag vil have 14 spillerunder, hvilket man også kan få svært ved at finde, mens en bedst-af-5 serie maks. komme ud i 15 kampe totalt. Man rykker stadig videre til næste serie, hvis serierne er færdige før kamp 5.

Evt. kan man fjerne reglen om, at der skal være mindst to hele dage fra en serie til den næste, så hvis man er færdig, fredag aften, så starter man op søndag i stedet for tirsdag.

Det vil være et billede, der ligner et nuværende slutspil så meget så muligt. Hvis man evt. startede slutspillet søndag 29. marts (godt nok et par dage før, at anmodningen fra statsministeren udløber), så vil man senest kunne være færdig fredag 1. maj, som det også ligger med bedst-af-7, som skulle have startet fredag.

Puljespil

Når man er igang med at ville lave puljer, så kunne man lave to puljer, hvor det er 1-4-5-8 i den ene pulje, mens 2-3-7-8 er i den anden pulje. Så møder man de hold, som man sandsynligvis alligevel ville have mødt i slutspillet.

Så kunne man give de to bedste i gruppen 4 og 2 point bonus, så de får noget ud af den lange sæson.

Lad evt. holdene spille tre gange mod hinanden (9 kampe), hvor de to øverste hold får fordelen af fem hjemmekampe og kun fire udekampe.

Så kan de to vindere af grupperne spille en bedst-af-5 serie om DM guldet. Det vil give maksimalt 14 kampe.

Evt. kan man spille to gange mod hinanden i gruppespillet (6 kampe totalt), og så en bedst-af-7 serie, hvilket vil gøre, at man ender på maks. 13 kampe.

Spille uden publikum, men...

Et tredje alternativ kunne være, at man spillede kampene uden publikum, men den arrangerende klub havde mulighed for at streame signalet til storskærm i en nærliggende lokale eller hal, hvor fansene havde mulighed for at se kampene. Evt. bruge de nye kameraer, som man kunne bruge til at lave gode billeder.

Så ville klubberne stadig få nogle penge i klubkasserne på salg af mad og drikkevarer, samt måske merchandise.

Jeg har læst mig frem til, at det er det mest solidariske, men i mine øjne pisser man sku på grundspillet, hvor holdene har kæmpet med næb og kløer for at tilspille sig nogle fordele i slutspillet.

Grundet en virus i befolkningen, så mister man alle disse fordele?

Hvis virussen bliver ved med at hærge i Danmark, hvad gør man så? Det lader der ikke til at man har snakket igennem endnu, men det vil kræve endnu et møde i Ligaforeningen.

Selvom jeg er fra Aalborg og holder med Aalborg, så burde man næsten give det til Aalborg.

Jeg er ikke fan af, at man giver mesterskabet til noget hold på den måde, men den dominans, som Aalborg har vist over sæsonen, så er det næsten det mest retfærdige at gøre. Det er ikke en måde, som jeg, som Aalborg fan vil være stolt af, men Aalborg har været det bedste hold over hele sæsonen.