Krag-Christensen: Overbevist om det var rigtigt at forlade Rungsted

Nikolaj Krag-Christensen nyder tilværelsen hos White Hawks.
Af Mikkel KøhlerNikolaj Krag-Christensen er startet fint hos Frederikshavn White Hawks, som han før denne sæson kom til fra mestrene fra Rungsted Seier Capital.
Den 21-årige forward har allerede lavet sit første mål og sin første assist for høgene og er ikke i tvivl om, at det var det rette at forlade Rungsted til fordel for Frederikshavn:
- Der bliver spillet god ishockey heroppe med en masse fart i skøjterne, og det er den form for ishockey, jeg gerne vil spille, siger Nikolaj Krag-Christensen til Nordjyske og fortsætter:
- Så jeg er overbevist om, at det var det bedste for mig, at jeg skiftede hertil.
- Jeg tror på, at vi har holdet til at vinde mesterskabet, og det var også en af grundende til, at jeg tog herop, siger han til avisen.
Nikolaj Krag-Christensen og Frederikshavn White Hawks skal spille på hjemmebane fredag aften, hvor man tager imod Odense Bulldogs, der hidtil har overrasket positivt i indledningen af sæsonen.
White Hawks har to sejre og et nederlag i de første tre kampe.
LÆS OGSÅ: Fredagens kampe og odds: Mestrene er store underdogs
LÆS OGSÅ: Lassen: Pisseirriterrende, for at sige det på jysk

