Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

LIVEBLOG: Stor nyhedsuge - Hirsch, Bragin, Lillie, CHL (opdateres)

Mange store hockeynyheder, har åbnet juni måned. Læs om dem her.

Af

Juni er åbnet med flere store ishockeynyheder, der har dansk vinkel. Læs om dem herunder - de nyeste står først.

Fredag den 5. juni:

  • Landsholdslegenden og landsholdets nuværende målmandstræner, Peter Hirsch, har landet topjobbet som målmandstræner i den russiske KHL-topklub SKA Skt. Petersborg, hvor Rødovre-legenden Valeri Bragin er cheftræner.
  • Samme Bragin er udnævnt til russisk landstræner. Han har tidligere trænet Ruslands Junior 20-landshold, bl.a. i VM-opgør mod Danmark.

Torsdag den 4. juni:

  • Patrick Madsen vender tilbage til moderklubben Herning Blue Fox fra Frederikshavn White Hawks. Han har skrevet en 3-årig kontrakt.
  • SønderjyskE har landet seks kontrakter med spillere af egen avl, heraf flere etablerede liganavne. Der er tale om Mathias Borring Hansen, Anders Biel, Kasper Diedrichsen, Jakob Wittendorf, Mikkel Jensen og Andreas Holzmann. Wittendorf og Jensen vender tilbage fra ophold på Fyn i Odense Bulldogs. 

Onsdag den 3. juni:

  • Stor målmandssigning af Esbjerg Energy, som henter den regerende danske mester Thomas Lillie i Rungsted Seier Capital. Lillie erstatter Mathias Seldrup, som er skiftet til Frederikshavn White Hawks.
  • Grundspilsvinderne Aalborg Pirates trak finske Kärpät Oulu i Champions Hockey League, mens Continental Cup-vinderne SønderjyskE trak ZSC Lions fra Schweiz. Første kampe spilles 6./7. oktober, mens returopgøret spilles 13./14. oktober. CHL har jo indført knockout-kampe allerede fra 1. runde.
  • Esbjerg Energy præsenterer den 39-årige uprøvede canadier Jason Jaspers som cheftræner og arvtager til succesrige Mark Pederson. Det ligner en genstart på vestkysten. Jaspers har fået en 2-årig kontrakt.

Tirsdag den 2. juni:

  • Dagens store nyhed er Tadeas Galanskys tilbagevenden til Odense Bulldogs, selvom det var ventet igennem flere måneder. Galansky skifter fra Frederikshavn, og med ham og Dale Mitchell ombord, er der tændt op for håb og fremgang hos fynboerne.
  • Oliver Reuter skifter fra Herlev Eagles til barndomsklubben Rødovre Mighty Bulls. Han har også været i Gentofte Stars og Hvidovre Fighters. 21 år og allerede næsten 200 ligakampe. Han kommer med fart og teknik.
  • Den tidligere Esbjerg-back Kodie Curran har landet en NHL-kontrakt som 30-årig. Vild karriereudvikling fra Esbjerg via Norge og Sverige. Esbjerg var Currans første europæiske klub for mindre end fire år siden. Selv vilde drømme bliver nogle gange til virkelighed...

Mandag den 1. juni:

  • Herning-borgmester Lars Krarup har første arbejdsdag som formand for Team Danmark. Den tidligere Blue Fox-direktør er næppe nogen dårlig mand for dansk ishockey, at have siddende på posten, og en anden ishockeymand er også med i den otte mand store bestyrelse, nemlig Hernings bestyrelsesmedlem og investor, Poul Sand, som også sidder i DIU's bestyrelse.