Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Aalborg Pirates gafler Anders Koch fra Esbjerg Energy

Foto af Danmarks Ishockey Union

Aalborg Pirates har hentet Anders Koch fra Esbjerg Energy.

Af

Aalborg Pirates har præsenteret sin første forstærkning til den kommende sæson.

Klubben har været på rov hos ligarivalerne Esbjerg Energy.

Der har de hentet Anders Koch, som skifter til Aalborg Pirates på en to-årig aftale.

Det bekræfter Aalborg Pirates på sin hjemmeside.

23-årige Anders Koch har gennem flere sæsoner været en defensiv profil på Esbjerg Energy-mandskabet.

Han var med til at vinde DM-titlerne i 16/17- og 17/18-sæsonen.

Sportschef hos Aalborg Pirates, Ronny Larsen, fortæller, at de har haft et godt øje til Anders Koch gennem flere sæsoner.

- Vi har haft et øje på Anders i nogle sæsoner efterhånden, og vi synes, at han har udviklet sig stærkt over de seneste sæsoner i Metal Ligaen. Dog ser vi stadig gode muligheder for, at han kan udvikle sig yderligere hos os i de kommende sæsoner.

Anders Koch har allerede spillet mere end 300 kampe i Metal Ligaen trods sin unge alder.

Han har også repræsenteret Danmark på diverse ungdomslandshold og har været til VM med både U18 og U20.