Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Amerikansk topback klar for mestrene

Foto af DIU

Amerikaneren Willie Raskob skal være med til at lukke nogle af hullerne på Rungsted Seier Capitals backlinje.

Af

Fredag formiddag har de regerende The Double-vindere præsenteret endnu en forstærkning.

Willie Raskob er ny mand i Rungsted-trøjen, meddeler mestrene på klubbens hjemmeside.

- Willie var en af de helt store back profiler i ECHL i den forgange sæson. Han er ung og sulten hvilket vi lægger stor vægt på hos os. Han er typen der driver offensiven bagfra. Han er en glimrende skøjteløber og kommer til at have meget puck i vores opspil.

- I powerplay er han eminent til at styre spillet fra toppen, hvor han er både hurtig i hoved og hænder. Alt i alt en back med sine styrker i offensiven, men samtidig påpasselig i egen zone, lyder beskrivelsen fra sportschef Morten Hagen.

24-årige Raskob har været en flittig pointmager i ECHL de sidste par sæsoner, hvor han senest blev ligaens vicetopscorer blandt backer for Kansas City Mavericks.

I forvejen havde Rungsted Seier Capital fire backer på plads til den kommende sæson. Erfarne Joachim Holten Møller samt de tre unge; Bertram Jelert, Oscar Schulze samt Mikkel Persson, der vender hjem til Danmark fra finsk juniorishockey.