Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Storm og Co. strålede på stor dansk SHL-aften

Hele fire danske fuldtræffere blev smækket ind torsdag aften i SHL.

Af

Der var dømt danskermøde imellem oprykkerne Oskarshamn og HV71. Nichlas Hardt versus Markus Lauridsen.

Sidstnævnte løb med sejren efter overtid, men både Hardt og Lauridsen kom på måltavlen undervejs i 2-3-kampen.

Begge blev de dog overstrålet af den tidligere Odense Bulldogs-forward, Anthony Camara. Med et mål og to assister havde canadieren en finger med i alle HV71-scoringer efter en ellers tam start på SHL-karrieren.

Når Malmö Redhawks spiller er der gode chancer for danske point.

I går aftes, da det skånske hold gæstede Växjö, var Nicolai Meyer og Matias Lassen imidlertid udeladt af holdopstillingen, og det efterlod 'blot' fire danskere hos Malmö.

Men to af disse kom på måltavlen. Frederik Storm øgede til 0-2, og med bare to sekunder igen cementerede Jesper Jensen Aabo en Malmö-sejr med en scoring i tomt mål til 1-4.

Fire danskermål og således en stor rød-hvid aften i den stærke SHL, hvor danskerholdene ligger seks, syv og otte.

LÆS OGSÅ: NHL: Nikolaj Ehlers åbner sæsonen med hele tre assists

LÆS OGSÅ: Race to Final 4-stillingen: Her er dit hold efter pointsnit