Spilforslag på kvartfinaleserierne: To serier afgøres hurtigt

Foto af DIU
Hockeytinget er klar med spilforslag til kvartfinaleserierne som helhed.
Af RedaktionenRungsted Seier Capital - Herlev Eagles under 5,5 kampe odds 1,90 ved Danske Spil
I en serie over 7 kampe, så er Rungsted klare favoritter til at gå videre, og Herlev kan måske drille Rungsted i en enkelt kamp, men vi tvivler på, at serien kommer til at gå i min. seks kampe.
Rungsted har haft et notorisk tag på Herlev, som man har besejret i 16 af de seneste 17 kampe; dog med en Herlev sejr i den seneste indbyrdes kamp, men det var en kamp uden den store betydning.
Når Herlev kun har vundet én af de seneste 17 kampe over Rungsted, så ser det vanskeligt ud bare for at vinde to kampe i serien her, da man må forvente, at det er Rungsted, der løber med sejren samlet. Selvom Herlev har en giftig 1. kæde, så kan man hurtigt få Herlev ud af kurs, hvis man lukker ned for den, så de ikke kommer til de store chancer.
Det lykkedes næsten for Odense i play-in, hvor Odense dog ikke var skarpe nok til at udnytte det.
Odds 1,90 for under 5,5 kampe ligner ikke noget, der kommer til at stå meget længe.
SønderjyskE - Rødovre Mighty Bulls over 4,5 kampe til odds 1,60 ved Danske Spil
Hvordan de har lagt denne linie til dette odds, virker underligt. Serien bliver uden tvivl tæt, for Rødovre skal man ikke afskrive i slutspillet. De har før lavet store ting i slutspillet, og tage nogle sejre mod SønderjyskE ville ikke være den store overraskelse.
I en serie over syv kampe er SønderjyskE selvklart favoritten, men det virker ikke til, at de kommer til at tage den med 4-0. Turen til Rødovre Centrum Arena er bestemt ikke en nem tur, for mange hold har haft deres problemer i Rødovre, og SønderjyskE er et af dem. Selvom SønderjyskE vandt tre af fire kampe i Rødovre, så måtte de bruge overtid eller straffeslag i to af dem, og i den sidste sejr var det to hurtige mål indenfor de sidste fem minutter, der afgjorde kampen for SønderjyskE.
Rødovre har bredden på holdet til at kunne spille op mod specielt SønderjyskEs lavere kæder, hvor man har en del unge spiller, mens Rødovre har profiler i flere af kæderne.
Denne serie bør ikke ende med 4-0 i kampe til nogen af holdene, og der takker vi for odds 1,60 for dette spil.

