Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Herlev forlænger med Riekkinen og Lindqvist-Hansen

Eagles henter også 22-årig svensk center.

Af

Herlev Eagfles er ude at flashe checkhæftet fra Spar Nord.

Tre spillere har klubben offentliggjort i dag.

Finske Jonas Riekkinen fortsætter således i klubben, efter at han lavede 41 point i sidste sæsons 47 kampe.

- En forlængelse med Riekkinen fik hurtigt høj prioritet, da vi ved afslutningen af sidste sæson satte os ned og begyndte at skitsere denne sæsons hold.

- Han er rutineret, solid, velforberedt og nu også med næsten 1 point i snit. Læg til at han også er en rigtig ledertype både på og uden for isen. Hos os var der ingen tvivl. Joonas skulle også med i 2020/21, siger sportschef Nicolaj Flindt.

- Vi er oprigtigt tilfredse med, at vi også har Riekkinen med ombord, når vi i næste uge starter istræningen frem mod sæsonstarten, siger sportschefen.

Herlev Eagles har også forlænget kontrakten med Alexander Lindqvist-Hansen, og ligesom med Riekkinen er det en 1-årig forlængelse.

Alexander Lindqvist-Hansen blev en ganske stor ligaprofil i sidste sæson, og han lavede 43 point i 47 kampe.

- Alexander var i sidste sæson et meget positivt bekendtskab, og en af de spillere vi absolut gerne ville forlænge med.

- At det er lykkes er vi naturligvis meget glade for. Hans kvaliteter blev tydeligere efterhånden som han vænnede sig til dansk ishockey,  og samtidig er han en humørbombe med en rigtig god indflydelse på sine holdkammerater, siger sportschef Flindt.

- Alexander har også udviklet sig til lidt af en publikumsyndling. Hans fart og arbejdsraseri går rent hjem hos vore fans, lyder.

Ny i Herlev er den 22-årige center Joseph Jonsson, som kommer med knap 100 kampe i SHL, og et tilsvarende antal kampe i Allsvenskan.

Joseph Jonsson spillede i sidste sæson i Tingsryds AIF.

- Joseph er en spiller lige efter vores hoved. Han har god erfaring fra tophockey i Sverige, hvilket bl.a. garanterer at han er taktisk veluddannet.

- Endvidere ved vi, at vi med svenske spillere får hårdt arbejde både til træning og kamp.

- Cheftræner Patric Wener og jeg har kun fået gode tilbagemeldinger på Joseph og med sine bare 22 år, er vi sikre på at vi kan udvikle videre på det store talent, han har, siger Nicolai Flindt.