Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Julian Jakobsen får en spilledags karantæne for tackling på Nikolaj Rosenthal

Foto af Daniel André Stentz

Aalborg Pirates skal undvære sin kaptajn i anden DM-finale.

Af

Der var tænding på i første DM-finale mellem Aalborg og Rungsted fredag aften.

Det kom til udtryk, da Julian Jakobsen i høj fart tacklede Nikolaj Rosenthal.

Tacklingen så voldsom ud på TV-billederne, da Julian Jakobsens skulder ramte Nikolaj Rosenthal i hovedregionen.

Samtidig så Nikolaj Rosenthal ikke, at Julian Jakobsen satte en tackling ind.

Udvalget fra Spillersikkerhed har taget et kig på episoden og de er nået frem til, at tacklingen skal koste en spilledags karantæne til Julian Jakobsen.

Det har de gjort på baggrund af følgende faktorer:

Det var en såkaldt ”normal” spilsituation, hvor Julian Jakobsen forklarer, at han ville ”skærme midten af” for N. Rosenthal fra Rungsted.

Når Julian Jakobsen vil skærme midten af ved at tackle en spiller ud, så er det hans ansvar som tacklende spillere at den udføres med tilstrækkelig opmærksomhed på, hvor tacklingen sættes på modspilleren.

Denne opmærksomhed forsømte Julian Jakobsen idet han burde have konstateret, at Nikolaj Rosenthals opmærksomhed var rettet ned i isen
og at han derved blev sårbar.

Det er udvalgets mening, at Julian Jakobsen havde tid nok til enten at dreje ud af tacklingen eller at højne sin fokus på at tacklingen skulle sættes sikkert Nikolaj Rosenthal flyttede ikke sit hoved til en unaturlig position i sidste øjeblik før tacklingen blev sat.

Tacklingen blev gennemført på en måde der må betegnes som uforsigtig og der var kontakt mellem Julian Jakobsens øverste del af den venstre skulder og Nikolaj Rosenthals hovedregion.

Udvalget finder, at Julian Jakobsens handling er en overtrædelse af regel 124.

Julian Jakobsen udtaler selv om episoden:

Jeg har gennemset fremsendte video fra udvalget for spillersikkerhed.

Hændelsen opstår i en forbindelse med en backcheck hjem i banen for at vinkle/styre puckførende Rungsted-spiller mod banden for at afskærme ham muligheden for at angribe midten af isen.

De sidste 4-5 meter frem mod kollisionen/tacklingen glider jeg, det kombineret
med at Rungstedspilleren taber kontrollen over pucken og kigge ned i “force of impact” gør, at situationen forstærkes og ser mere voldsom ud.

Jeg vil ligeledes tilkendegive at det i langsom gengivelse tydligt ses at jeg holder skulder/albue arm ind til kroppen og det først er i min naturlige kropsbevægelse at armen efterfølgende kommer ud fra kroppen.

Dog uden at ramme Rungsted-spilleren i hovedet. Dette resultere i at Rungsted spilleren ikke bliver skadet og kan fuldføre kampen.

Jeg har aldrig tidligere været udsat for en partshøring. Det er og har aldrig været min intention at skade i denne tackling eller hvilken som helst anden tacklende situation.

Se episoden her:

På baggrund af ovenstående har udvalget kategoriseret forseelsen i kategori 1.

Kategori 1 – ”Uforsigtig”

Utilstrækkelig opmærksomhed på, at undgå skade eller lignende hos sin modspiller. Resultat af en handling som – utilsigtet – har en konsekvens for modspilleren som den fejlende spiller burde have indset, var uundgåelig.

Straframmen er 1‐2 spilledages karantæne.

På baggrund af den udarbejdede videomateriale og det indsendte partsindlæg har udvalget i udmåling af karantænen især lagt vægt på:

Langt hen ad vejen er der tale om en normal situation som forklaret i Julian Jakobsens partsindlæg.

Som tacklende spiller bærer Julian Jakobsen dog ansvaret for tacklingens sikkerhed.

Videoen godtgør, at tacklingen bliver gennemført på en uforsigtig måde idet Julian Jakobsen havde mulighed for at undvige tacklingen på en spiller i en sårbar position.

Der er kontakt mellem Julian Jakobsens øverste del af venstre skulder og
hovedregionen på Nikolaj Rosenthal.

Julian Jakobsen har ikke status som repeat offender.

Aalborg skal derfor spille uden Julian Jakobsen i anden DM-finale, der spilles søndag kl. 12.00.