Stanley Cup Playoffs: Det store overblik
Kun fire hold er tilbage i kampen om Stanley Cup. Få hele overblikket her og læs om conference-finalerne.
Af Emil Mozart HansenNHL-slutspillet er i fuld gang i Toronto og Edmonton. Slutspillet bevæger sig nu ind i den afgørende fase, hvor de to finalister skal findes.
Eastern Conference
Årets Eastern Conference Final-opgør byder på New York Islanders mod Tampa Bay Lightning.
I aftes fandt vi den sidste deltager til årets Eastern Conference Final, da New York Islanders sendte Philadelphia Flyers ud af slutspillet i syvende og afgørende kamp.
Det gjorde New York-klubben uden de helt store problemer, da de besejrede Philadelphia Flyers med cifrene 4-0.
I deres Conference Final venter Tampa Bay Lightning, der uden det helt store besvær sendte Boston Bruins ud allerede i tirsdags.
Western Conference
Western Conference Final bliver en duel mellem Vegas Golden Knights og Dallas Stars.
Vegas Golden Knights sendte Vancouver Canucks ud af slutspillet i syvende og afgørende kamp.
Det skete efter en gylden tredje periode for Vegas-klubben, der sendte pucken i nettet tre gange i løbet af kampens sidste syv minutter.
Nu skal Vegas Golden Knights møde Dallas Stars, der gik videre til Western Conference Final efter en nervepirrende serie mod Colorado Avalanche, der også skulle afgøres i syvende kamp.
Her trak Dallas Stars det længste strå, da de nappede sejren i forlænget spilletid.
Her er det komplette overblik over Stanley Cup Playoffs med resultater og stillinger i serierne:
Direkte kvalificeret og seedede:
Philadelphia Flyers
Tampa Bay Lightning
Washington Capitals
Boston Bruins
Vegas Golden Knights
Colorado Avalanche
Dallas Stars
St. Louis Blues
Stanley Cup Playoffs - 1/8-finaler (bedst-af-7):
Philadelphia Flyers-Montreal Canadiens 4-2
Tampa Bay Lightning-Columbus Blue Jackets 4-1
Washington Capitals-New York Islanders 1-4
Boston Bruins-Carolina Hurricanes 4-1
Vegas Golden Knights-Chicago Blackhawks 4-1
Colorado Avalanche-Arizona Coyotes 4-1
Dallas Stars-Calgary Flames 4-2
St. Louis Blues-Vancouver Canucks 2-4
Stanley Cup Playoffs – kvartfinaler (bedst-af-7):
Philadelphia Flyers-New York Islanders 3-4
Tampa Bay Lightning-Boston Bruins 4-1
Vegas Golden Knights-Vancouver Canucks 4-3
Colorado Avalanche-Dallas Stars 3-4
Stanley Cup Playoffs – Conference Finals (bedst-af-7):
Eastern Conference Final:
New York Islanders-Tampa Bay Lightning
Western Conference Final:
Vegas Golden Knights-Dallas Stars