Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Officielt: Pederson færdig i Esbjerg

Mark Pederson forlader Esbjerg Energy.

Af

For første gang i otte sæsoner kommer cheftræneren i Esbjerg Energy ikke til at hedde Mark Pederson.

Det er nu officielt, at Esbjerg Energy og den 52-årige canadiske træner går hvert til sit.

Beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor Esbjerg Energy skal til at genfinde sig selv frem mod en sæson, hvor der er udsigt til et lavere budget end i den forrige sæson. Her sluttede esbjergenserne på sjettepladsen.

- Når alt er åbent og skal gentænkes, bliver man kreativ, og nye løsninger udvikles. Vi har været i tænkeboks i forhold til vores muligheder for fortsat at skabe sportslige resultater, udvikle spillerne og give intense oplevelser til alle, der brænder for hockeyen, siger bestyrelsesformand Søren Toft Mathiasen i en pressemeddelelse.

Der er endnu intet meldt ud om, hvem der skal tage over efter Mark Pederson, men det er fristende at tro, at det er en træner med et noget mere friskt og ubeskrevet træner CV ovenpå udmeldingerne om besparelser på budgettet.