OFFICIELT: Rødovre skal på jagt efter ny målmand - Voris skifter hjem til Dinamo Riga

Rødovre Mighty Bulls mister Janis Voris, der skifter hjem til KHL-klubben Dinamo Riga.
Af Emil Mozart HansenRødovre Mighty Bulls skal på jagt efter en ny målmand, da Janis Voris er fortid i klubben.
Klubben meddeler nemlig, at KHL-klubben Dinamo Riga har hentet den 20-årige målmand tilbage til den lettiske hovedstad.
Janis Voris kan dermed se frem til at skulle vende hjem til Letland, hvor han har fået sin ishockeyopdragelse.
Det blev altså kun til et ganske kort ophold på få måneder for Janis Voris hos Rødovre Mighty Bulls.
Målmanden har stået med en redningsprocent på 89,85% i de 11 kampe, som han har fået på isen.
Nu bliver William Rørth førstemålmand, indtil klubben får hentet en ny konkurrent til den plads.

