Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OPTAKT: Anden play-in-kamp - Odense vs. Herlev

Foto af DIU

Odense Bulldogs er pisket til sejr, mens Herlev kan sikre kvartfinalepladsen i aften i play-in-serien.

Af

ODENSE BULLDOGS - HERLEV EAGLES
Kampstart 19.30 i Odense Isstadion

Anden kamp i play-in-serien bedst af fem. Herlev fører 2-0.

Indbyrdes opgør denne sæson (hjemmehold nævnt først):
- i Herlev: 5-2, 4-2, 7-4, 4-1
- i Odense: 4-3, 1-7
I ALT: Herlev foran 15-3 i point, 30-14 i målscore.

Statistik pr. hold:
Flest mål: Jesper Thörnberg (33) - Yannick Vedel (12)
Flest assister: William Quist (34) - S.Nielsen/Hardarson/Ehlers (13)
Flest point: Jesper Thörnberg (58) - Søren Nielsen (24)
Flest strafminutter: Jesper Thörnberg (75) - Henry Hardarson (141)
Bedste +/-: William Quist (+7) - Mathias Max Rasmussen/Mathias Møller (-1)
Værste +/-: Maksim Popovic (-17) - Yannick Vedel (-35)

Kort om kampen:
Fornyede fynske forhåbninger - eller højthævede Herlev-hænder? Fynsk sommerferie og Herlev i kvartfinalerne?

Sæsonens første elimineringskamp er i vente fredag aften i Odense, hvor 28 sponsorer har 'købt kampen' og sørger for gratis ishockey til det fynske folk og gæster udefra.

De lokale Bulldogs har kniven for hundestruberne, men opgaven er i det mindste såre simpelt skåret op: Vind de næste tre kampe - ellers er sommerferien en tidlig realitet. Det betyder samtidig, at Herlev Eagles har tre matchbolde til at indfri målsætningen om en kvartfinalebillet, når slutspillet endelig kan igangsættes om en uge.

Herlev forhåndsførte 1-0 i kampe qua deres status som højestseedet i play-in-serien, og med tirsdagens sejr er de i den grad i førersædet. Og statistikkerne bakker Jesper Thörnberg og Co. op.

Fem ud af seks kampe i sæsonen mod fynboerne er vundet. Alle fire på egen is i relativ sikker stil, og altså den ene af foreløbig to kampe i Odense. Dog så suverænt som 7-1, da holdene senest mødtes i Bolbro. Hele 30 gange har Herlev-offensiven passeret Teemu Seppänen og Co. i sæsonen.

Formkurverne peger lige så entydigt på Herlev-gevinst. Fredagens gæstehold sluttede grundspillet af på lovende vis, hvor ikke mindst Emil Jidskogs ankomst mellem stængerne har bragt store fremgange i den defensive formåen. Førstekædens fortræffeligheder er efterhånden beskrevet til hudløshed, så placeringerne som nummer et, tre og fem på ligatopscorerlisten må tale sit eget tydelige sprog for målscorerfirmaet Thörnberg, Quist & Thompson.

I den anden lejr har fynboerne hele 18 nederlag i de seneste 19 kampe. Truppen virker drænet fysisk og ikke mindst mentalt, og det lader ikke til, at der skal meget modgang til, før læsset vælter.

Kan de mønstre en sidste kraftpræstation foran forventeligt mange tilskuere fredag i Odense, så er marginalerne trods alt heller ikke større, end at matchvindertyper og skarptslebne kontraknive som fx Søren Nielsen og Yannick Vedel kan forlænge deres sæson.

Vi bliver klogere fra klokken 19.30.

LÆS OGSÅ: