Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Garth Murray: Jeg håber på at blive i Aalborg

Foto af Danmarks Ishockey Union

Garth Murray håber på, at Aalborg Pirates vil forlænge med ham.

Af

Garth Murray har stået i spidsen for Aalborg Pirates som cheftræner siden 2019.

Canadieren har leveret store resultater med klubben.

Kontrakten mellem Garth Murray og Aalborg Pirates udløber denne sommer.

Derfor er der spekulationer, hvorvidt samarbejdet fortsætter i den kommende sæson.

En ting er dog helt sikkert.

Garth Murray vil gerne blive hos Aalborg Pirates, der har fået en stor plads i canadierens hjerte.

Det fortæller han i et interview med Nordjyske.

- Jeg er stort set en aalborgenser nu. Min kæreste går i skole her, og jeg har et barn her. Derfor vil jeg også gerne blive i klubben, til de ikke vil have mig mere.

- Jeg elsker klubben, alle folkene omkring klubben og ikke mindst byen, så jeg vil gerne blive her.

Læs hele interviewet HER.

Garth Murray spillede 122 NHL-kampe og næsten 500 kampe i AHL, inden han stoppede sin karriere som spiller.

Aalborg Pirates er det eneste hold, som Garth Murray har stået i spidsen for som træner.

Han startede med at være assistenttræner ved siden af cheftræner Brandon Reid, der i 2019 tog til Tyskland.

Lige siden har Garth Murray stået ved roret og han venter nu spændt på, om samarbejdet fortsætter.

Garth Murray førte Aalborg Pirates til DM-finalen, Final 4 og en andenplads i grundspillet i den netop overstået sæson.