Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OVERBLIK: Amerikansk punktum på SønderjyskE's backlinje

SønderjyskE's sølvvindere meddelte onsdag, at backlinjen nu er komplet.

Af

Nedenstående er på baggrund af offentlige og officielle tilgængelige oplysninger. Der kan ligge mange flere kontrakter i skuffen - klar til udmelding og offentlighedens kendskab.

Siden sidst:
Amerikaneren Mike Little sætter punktum på backlinjen hos vicemestrene. Det meddelte sønderjyderne onsdag.

Den 31-årige kommer med fine papirer i rygsækken, og har de senere år gjort sig fint til i tysk hockey. Han ligner en herre, der kan gøre det blandt Metal Ligaens toneangivende forsvarsspillere.

Fornylig annoncerede sportschef Kim Lykkeskov og Co. ligeledes, at talentfulde 20-årige Oliver Gatz skifter fra Aalborg til SønderjyskE.

De to nye skal afløse Rasmus Nielsen, Matt Prapavessis og Kyle Wharton, der alle er fortid i SønderjyskE-defensiven. Det må ligge i kortene, at SønderjyskE henter endnu en back lidt inde i sæsonen, som det var tilfældet med finske Christian Silfver i den forgangne sæson.

Meddelelsen om en komplet backlinje efterlader dog alligevel en smule tvivl. Hockeytinget.dk tæller nu syv backer på plads, inklusiv unge Andreas Holzmann, så mon ikke der findes en enkelt mere til bredden. Måske Marco Petersen, Rasmus Mohr eller en helt tredje fra egne rækker?

I angrebet har Phil Marinaccio fundet sin nye klub siden seneste gennemgang. Han skifter til Storhamar i Norge.

Ni danske angribere er på plads i Mario Simionis trup i skrivende stund. Vi gætter på, at der tilføres fire udlændinge i jagten på at forbedre sidste sæsons sølvmedaljer.

De har forlænget:
- Patrick Galbraith
- Daniel Galbraith
- Daniel König Hansen
- Christian Silfver (FIN)
- Andreas Holzmann
- Mathias Borring Hansen
- Anders Biel
- Rasmus Lyø
- Mads Lund
- Anders Førster
- Martin Eskildsen
- Daniel Madsen
- Frederik Bjerrum
- Steffen Frank

De kommer til:
- Nicolaj Henriksen (fra Esbjerg)
- Daniel Nielsen (fra Herning)
- Oliver Gatz (fra Aalborg)
- Mike Little (USA/fra Kassel Huskies)

De er definitivt væk:
- Kasper Krog (til Esbjerg)
- Phil Marinaccio (tilbydes ikke ny kontrakt)
- Jordan Pietrus (stopper)
- Rasmus Nielsen (til Herning)
- Kyle Wharton (tilbydes ikke ny kontrakt)
- Frederik Rasmussen (til EHC Lustenau)
- Matt Prapavessis (til Storhamar)

Uafklarede i nuværende trup:
- Rasmus Mohr
- Ronnie Brobak
- Gabriel Desjardins (CAN)
- T.J. Moore (USA)
- Rod Pelley (CAN)

2019/20:
18 spillere er officielt på plads:

G: Patrick Galbraith, Nicolaj Henriksen
D: Christian Silfver (FIN), Mike Little (USA), Rasmus Lyø, Daniel Galbraith, Daniel König Hansen, Andreas Holzmann, Oliver Gatz
F: Mads Lund, Steffen Frank, Frederik Bjerrum, Anders Førster, Martin Eskildsen, Daniel Nielsen, Mathias Borring Hansen, Anders Biel, Daniel Madsen

Cheftræner: Mario Simioni
Assistenttræner: Jan Jensen