Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rasmus Lyø: Vi kæmpede røven ud af bukserne

Foto af SønderjyskE

Rasmus Lyø var ked af fredagens SønderjyskE-exit i slutspillet.

Af

SønderjyskE-mandskabet blev fredag aften slået ud af slutspillet.

I femte semifinalekamp tabte de til Rungsted Seier Capital i Bitcoin Arena.

Dermed er de sendt på sommerferie med semifinalecifrene 1-4.

Det var en meget ærgerlig Rasmus Lyø, der talte med TV 2 SPORT efter fredagens kamp.

- Vi kæmpede igennem alle fem kampe, der kunne have endt anderledes. Det så vi også i dag. Vi kæmpede røven ud af bukserne, men vi fik ikke scoret de mål, der skal til.

SønderjyskE-backen mener, at det endte med at være marginaler og manglede skarphed, som afgjorde semifinaleserien.

- Det er marginaler, der har afgjort denne serie. Vi arbejdede os frem til chancerne til at afgøre kampene. Man skal være skarp i slutspillet, for der bliver spillet en anden form for ishockey. Man skal score på sine chancer.

Nu venter der en lang pause for SønderjyskE-holdet, der kan se frem mod næste sæson.

De har trods alt leveret en flot sæson, hvor de vandt Metal Cup og til slut kom blandt de fire bedste i slutspillet.