Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rødovre snupper back hos sjællandske rivaler

Af

Rødovre Mighty Bulls har det første nye ansigt på plads i truppen til den kommende sæson.

Det er den 25-årige back, Benjamin Mauritzen, der skifter fra Herlev Eagles til Rødovre Mighty Bulls.

- Benjamin har gennemgået en god udvikling og har etableret sig som en solid back i Metal Ligaen, hvor det sidste år i Herlev også viste sig med en produktiv sæson, siger Rødovre Mighty Bulls' sportschef, Jørgen Illemann og fortsætter:

- Han er skøjtestærk og læser spillet godt, og har en alder der indikerer, at der stadig kan udvikles på hans individuelle kompetencer. Vi er utroligt glade for at kunne tilknytte Benjamin, og skubbe på, så hans positive udvikling fortsætter.

Den 185 cm høje back er dermed klar til sin sjette sæson i Metal Ligaen, hvor det indtil videre er blevet til 180 kampe.