Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Lige inden afgang: Kvindernes VM er blevet aflyst

Foto af DIU

Covid-19 har sat en stopper for kvindernes VM-turnering i Canada.

Af

De danske ishockeykvinder skulle torsdag have rejst til Canada.

Der skulle de i maj have spillet VM i byen Truro.

Det kommer dog ikke til at ske alligevel.

Lige inden afgang er årets VM blevet aflyst på grund af situationen med Covid-19 i Canada.

Danmarks Ishockey Union fik beskeden onsdag og den ramte hårdt på hele landsholdet, der havde set frem til den store turnering.

- Kvindelandsholdet havde forberedt sig grundigt til VM og spillet op med flere af verdens bedste nationer i løbet af den her sæson.

- Vi har fået understreget spillernes stærke og seriøse indstilling til opgaven gennem hele 2020/21-sæsonen, og arbejdet på den første del af VM-campen i Rødovre gjorde ikke vores forventninger til VM mindre.

- Vi føler virkelig med spillerne og staben og er virkelig kede af situationen på deres vegne.

Sådan lyder ordene fra Kim Pedersen, der er General Manager på de danske ishockeylandshold.

Det internationale ishockeyforbund, IIHF, håber at kunne afholde VM senere på sommeren i 2021, skriver Danmarks Ishockey Union.

Covid-19 har for andet år i træk forhindret kvindernes VM i at blive afviklet.