Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rolig Kim Lykkeskov: Vi panikker ikke i forhold til at hente nye spillere

Foto af Daniel André Stentz

Kim Lykkeskov er helt rolig omkring SønderjyskEs strategi på spillermarkedet.

Af

SønderjyskE har gang i en flot sæson. Mandskabet fra Vojens vandt Metal Cup i januar og indtager lige nu femtepladsen i ligatabellen.

Mario Simioni har fået vendt en forfærdelig periode til en glimrende tid, hvor resultaterne for alvor flasker sig.

Cheftræneren har for alvor fået gang i sit hold, der er begyndt at spille rigtig god hockey igen.

På trods af den resultatmæssige hårde periode i slutningen af 2020, hvor holdet også var hårdt ramt af skader, så bevarede SønderjyskE begge ben på jorden.

Klubben gik ikke i panik og hentede erstatninger eller forstærkninger på markedet, fortæller Kim Lykkeskov i et interview til klubbens hjemmeside.

- Vi er ikke kendt for at have gang i svingdøren i SønderjyskE og Vojens. Det er ikke stedet, hvor spillerne vælter ud og ind i løbet af sæsonen. Derfor har der overhovedet ikke været panik i forhold til at hente nye spillere ind. Det føler vi faktisk er en styrke, siger Kim Lykkeskov

SønderjyskE har lige nu syv udlændinge i truppen, hvilket betyder, at der ikke er lukket for at hente flere.

De danske spillere er for alvor steppet op i denne sæson. Steffen Frank, Martin Eskildsen og Yannick Vedel har for alvor bidraget til det offensive maskineri.