Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

SønderjyskE henter tidligere White Hawks-back

SønderjyskE Ishockey henter den slovenske back Luka Vidmar

Af

SønderjyskE bekræfter lørdag, at man tilknytter den 33-årige slovenske back Luka Vidmar, som senest har spillet for italienske HC Bolzano, og som også har været forbi dansk ishockey i 2016/2017-sæsonen, hvor han fik bronze med Frederikshavn White Hawks.

Sportschef Kim Lykkeskov er glad for signingen, som han tror kan give erfaring og kvalitet til SønderjyskE-truppen. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

- Det er en spiller, som Mario Simioni havde, da han var træner i Frederikshavn, så vi har et indgående kendskab til ham. Vi får en spillende back, der er højrefattet, hvilket altid er dejligt at have, og så har han noget toughness i sig. Det er en spændende spiller, og vi tror, at han kan tilføre noget på backsiden, siger Lykkeskov og fortsætter:

- Han har prøvet lidt af hvert, og han har været omkring Sloveniens landshold, så det er en spiller med god erfaring. Han kommer hertil med kone og barn, og vi glæder os til at se ham i aktion i den lyseblå trøje.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Opdateret stilling og topscorerliste