SønderjyskE tog stort finaleskridt: Mads Lund blev overtidshelt

Knap et par minutter inde i overtiden blev Mads Lund matchvinder og bragte SønderjyskE på 3-0 mod Aalborg.
Af Thomas NielsenNu ligner det i den grad sønderjysk finaledeltagelse i kampen om årets guldhjelme.
Med en 2-1-sejr søndag eftermiddag bragte de sig på 3-0 i semifinaleserien mod Aalborg Pirates, der ellers stred godt imod på den svære udebane.
De fik også udlignet Rod Pelleys åbningsmål, Aalborgs mål signeret af Thomas Spelling, kort inde i tredje periode og bragte altså kampen i overtid. Men her var Mads Lund bødlen, der nu gør Aalborgs finalechancer uhyre små.
De skal nu vinde fire på stribe mod et formstærkt og velsmurt SønderjyskE-hold, der ikke lukker meget ind, og som nu har syv sejre på stribe.
SønderjyskE kan booke finalepladsen på tirsdag i Bentax Isarena i Aalborg.
SØNDERJYSKE - AALBORG PIRATES 2-1 (0-0, 1-0, 0-1, 1-0) OT
32:19 1-0 Rod Pelley (ass. Frank, D.Madsen) PP
42:53 1-1 Thomas Spelling (ass. J.Jakobsen, Iversen)
61:44 2-1 Mads Lund (ass. Silfver, Marinaccio)
Udvisninger:
SE: 4x2, AP: 8x2
Skud: 31-22 (8-4, 12-10, 10-7, 1-1)
4.437 tilskuere i Frøs Arena.

