''Jeg napper 100 styk'': Rungsted ejer støtter med kæmpe beløb
Lars Seier støtter Rungsted Seier Capital med massivt køb af støttebilletter.
Af Mikkel KøhlerRungsted Seier Capital har sat støttebilletter til salg - præcis som mange andre danske ishockeyklubber.
Tirsdag eftermiddag havde man solgt 466 billetter af 125 kroner stykket til samlet 203 personer.
Det tal ændrede sig dog markant, da klubejer Lars Seier Christensen kom på banen.
I et Facebook-opslag, hvor Rungsted efterspurgte støtte meldte klubejeren sig i kommentarsporet med sætningen ''jeg napper 100 styk''.
Dermed donerer Lars Seier 12.500 kroner til sin klubs indsamling. En flot gestus af Seier, der i forvejen finansierer en stor del af klubben, hvor han er hovedaktionær.
Seier skriver følgende om sit køb af 100 billetter:
- Husk, at alle billetterne vil blive doneret til at få nogle flere skole- og gymnasieelever op at se ishockey, når vi er i gang igen. Så måske er du også med til at skaffe flere fans til klubben, lyder det fra Seier.
Også andre af Metal Ligaens klubber har fået hjælp af klubfavoritter.
Eksempelvis har Jannik Hansen købt billetter i Rødovre, ligesom Aaron Lee er en af flere, der har støttet Esbjerg Energy i en udfordrende tid.
LÆS OGSÅ: FEM Metal Liga-profiler, der også kan tage springet