DM-kvalifikation: Det bliver en gentagelse i kvindefinalen

Tre hold sikrede i weekenden plads på årets medaljeskammel hos kvinderne.
Af Thomas NielsenI Allan Villadsen Ishockey Arena i Hvidovre var der i aften DM-kvalifikation hos kvinderne. De to bedste fra øst mødtes med de tre bedste fra vest.
Her skulle de to DM-finalister findes, og det blev - ligesom de sidste mange år - Hvidovre og Herlev, der kvalificerede sig.
Herlev sikrede 10 point i de fire kampe, mens Hvidovre endte på syv. Et mulehår foran Odense og Aalborg, der i år var tættere end i mange år på de to topklubber.
Herning var et stykke længere efter, og endte på femte- og sidstepladsen.
Odense-kvinderne sikrer med en tredjeplads årets DM-bronzemedaljer, mens Herlev og Hvidovre altså nu skal udkæmpe en bedst-af-fem-serie, hvor de fordeler guld og sølv.
Herlevs landsholdsspiller, Silke Lave Glud, blev DM-kvalifikationens suveræne topscorer med 10 point (5+5) i de fire kampe.
LÆS OGSÅ: Ærgerlige landsholdskvinder: - Vi havde alt i gang

