Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Solstrålehistorie: Materialemand købte TC's trøje og forærede den til ung Rungsted-fan

Foto af Rasmus Jensen - Nicholas Bermann-Quist med sin nye trøje og TC.

Rungsteds materialemand forbarmerede sig og gjorde en ung Rungsted-fan lykkelig.

Af

Rungsted Seier Capital holdt årets første trøjeauktion fredag i forbindelse med holdets 5-2 sejr over Herlev i Metal Ligaens kvartfinaler. 

Blandt de mest eftertragtede trøjer var naturligvis Mikael T. Christensens trøje, der også bliver TC's sidste i karrieren, der som bekendt er slut nu. En ung RIK-spiller og stor Rungsted-fan, Nicholas Bermann-Quist, havde smadret sparegrisen for at kunne købe idolet 'TC''s trøje. 

Småpengene var dog ikke nok og på den velbesøgte auktion blev drengen hurtigt overbudt. 

Rungsteds materialemand Rasmus Jensen bemærkede dog drengens store iver efter at få et minde om idolet og valgte at overbyde alle øvrige bud - og som en flot gestus - forære TC's sidste trøje til unge Nicholas Bermann-Quist. 

4.200 kroner endte buddet på. Nicholas blev utrolig glad og selv fortæller Rasmus Jensen til Hockeytinget, at han ikke kan prissætte Nicholas Bermann-Quist' glæde over TC's signerede trøje:

- Jeg ville faktisk, til at starte med, købe den til mig selv, men da jeg fandt ud af, at han selv have taget alle sine sparepenge med for at købe.. Så da buddet kom over hans penge og han gik på toilettet, slog tanken mig, hvordan jeg selv havde det som ung knægt, da jeg selv stod der hvert år med mine sparepenge for at få den Nicolas Monberg-trøje, som jeg aldrig fik. Der besluttede jeg mig for, at jeg ville købe den trøje til ham, for at han kunne få den glæde af at få sit idolet sidste trøje, siger Rasmus Jensen og fortsætter:

- Han blev virkelig glad og var næsten ved at græde. Men kan ikke sætte pris på et barns glæde i min verden.

Og Rasmus Jensen afviser heller ikke, at han kunne finde på at gøre noget lignende for en anden RIK-knægt i fremtiden:

- Ja. det vil jeg bestem ikke afvise, hvis mulighed byder sig og det er en anden som Nicholas, som altid hjælper med diverse ting i klubben, så godt som han nu kan, lyder det.

Nicholas Bermann-Quist er selv en aspirerende hockeyspiller og spiller U13 i Rungsteds moderklub, RIK.