Stærk, canadisk Aalborg-back skifter også til DEL2

Spencer Humphries var en markant skikkelse i Aalborg Pirates, men nu går karrieren videre.
Af Thomas NielsenDet blev kun til en enkelt sæson i Aalborg Pirates for Spencer Humphries.
Den canadiske back forfølger i stedet samme spor, som hidtil denne sommer har sendt Dale Mitchell, Cam Spiro og David Suvanto fra Metal Ligaen og sydpå til den næstbedste tyske række.
27-årige Humphries har skrevet kontrakt med Kassel Huskies, og bliver dermed holdkammerat med den tidligere Odense-back Nick Walters.
Spencer Humphries gjorde sig bemærket som en særdeles offensiv back, der i slutspillet markerede sig stærkt for nordjyderne.
I alt tegnede han sig for 27 point i 47 kampe i Aalborg-trøjen.

