Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Tætte opgør: Få et overblik over fredagens kampe

Fredagens tre kampe var alle tætte og nervepirrende. Her får du et overblik over de tre opgør.

Af

Aalborg Pirates - Frederikshavn White Hawks 4-3 (1-0, 1-1, 1-2, 0-0, 1-0)

I Aalborg var der et lokalbrag på menuen.

Aalborg Pirates stod overfor lokalrivalerne fra Frederikshavn White Hawks.

Aftenens TV-kamp skuffede ikke, selvom der kun var 375 tilskuere på plads i Bentax Isarena grundet COVID-19.

Russiske Kirill Kabanov bragte Aalborg foran i første periode, der ikke bød på flere scoringer.

Det gjorde anden periode til gengæld, da Radim Piroutek udlignede for Frederikshavn. 

Der gik ca. tre minutter, før Kirill Kabanov havde bragt Aalborg foran igen med sin anden scoring i kampen.

Nikolaj Krag Christensen udlignede for Frederikshavn i tredje periode, men der gik kun 19 sekunder, inden Jeppe Jul Korsgaard havde bragt Aalborg foran for tredje gang.

Frederikshavn gav dog ikke op. Med små fem minutter igen fik debutant Justin Shugg udlignet til 3-3.

Kampen gik i forlænget spilletid. Her blev der dog ikke scoret. Kampen skulle derfor afgøres på straffeslag.

Her var Aalborg-holdet skarpest. Josh MacDonald og Kirill Kabanov scorede for hjemmeholdet, mens George Sørensen reddede forsøgene fra Jesper Jensen og Nikolaj Krag Christensen.

Det var nok til at afgøre straffeslagskonkurrencen.

Aalborg nappede derfor to point og en sejr på 4-3.

Odense Bulldogs - Herning Blue Fox 1-2 (1-0, 0-1, 0-1)

På Fyn blev det en tæt duel mellem Odense og Herning.

Henry Hardarson fortsatte sin flotte sæsonstart og bragte hjemmeholdet foran 1-0.

Markus Jensen fik bragt Herning tilbage i kampen med sin udligning til 1-1 i anden periode.

Midt i tredje periode sendte Hernings Thomas Vilstrup Andersen pucken i nettet til stillingen 2-1.

Odense kunne ikke svare igen, hvilket gav Herning-mandskabet deres første sejr og point på kontoen i den nye sæson.

Herlev Eagles - Rungsted Seier Capital 1-2 (0-1, 1-0, 0-1) 

Det var også en tæt kamp på Sjælland, hvor Herlev havde besøg af Rungsted.

Her bragte en velspillende Rasmus Andersson udeholdet foran i første periode. 

Magnus Molge fik udlignet for Herlev i slutningen af anden periode.

Med fem minutter tilbage af opgøret blev den hjemvendte landsholdsprofil, Nichlas Hardt, matchvinder for Rungsted med sin scoring til 2-1.

Rungsted nappede dermed alle tre point.

I kampen fik NHL-profilen Patrick Russel debut for Rungsted-holdet.